Beskrivelse
En fremmed er en ven, du endnu ikke har mødt…
Vi arrangerer individuelt tilrettelagte grupperejser til Irland, hvor I oplever det ægte Irland og dets mangfoldighed.
Irlands-eksperten Claus Hebor har besøgt den grønne ø op mod 400 gange. Han er uddannet historiker og har et dybtgående kendskab til irsk historie, kultur og levevis. Desuden har han en brændende passion for Irland med dets smukke natur, musik og enestående gæstfrihed, som bliver formidlet på en utrolig levende og engageret måde, så gæsterne vil få et personligt og indgående indtryk af Irland på rejsen.
Vores rejsekoncept er at give jer de helt enestående oplevelser, vi altid giver vores venner: vi viser det absolut bedste, og gør alt for at de føler sig velkomne og glade på grupperejser som kulturrejser, aktive rejser, gymnasie- & studierejser, whiskeyrejser, historiske rejser, m.v.
På vores unikke grupperejser tager vi jer til steder, hvor turister ikke kommer. Det absolut bedste af Irland – den smukkeste natur, de afsondrede øer hvor den traditionelle livstil og det gæliske sprog stadig lever, og de moderne storbyer med deres festlige kulturliv og glimrende kokkekunst. I oplever den helt specielle atmosfære på de lokale, hyggelige pubber med den livgivende musik og afslappede ”craic”, der er så kendetegnende for den grønne ø.
Irland er simpelthen at føle sig glad og godt tilpas! Vi giver jer en større indsigt i Irland – kultur, mentalitet, musik, historie, identitet, m.v. – som giver den ekstra dimension, der skaber endnu mere enestående og livsbekræftende oplevelser. Med os vil I møde irerne som venner – og de vil møde jer på samme måde.
Rejsen til Irland slutter ikke, når I kommer hjem; den vil leve i jer resten af livet. Kort sagt - rejser med personlighed, hjerte & sjæl.
Vores grupper varierer fra mindre grupper på 12-16 gæster og op til store grupper på 40 gæster, men de fleste af vores rejser er baseret på et max. antal på 24 gæster. Ved store grupper er vi ofte to guider, der tager sig af jer. Nogle af afgangene er reserveret lukkede grupper, mens andre er åbne for alle interesserede. Det er vigtigt at tilmelde sig i god tid, og alle rejser lukkes ca. 3 måneder før afgang.
Hjemmeside
Adresse
Odinsvej 2
6840 Oksbøl
Telefon
31 12 00 77
Rejsegarantifond nr.
1870